Mit navn er Henriette Berthelsen og jeg bor i Danmark.


Passion:
Jeg brænder for frihed, lighed, ligeværdighed, ansvarlighed og glæde. Jeg tænker og behandler holistisk. Vi er hele mennesker, krop, sind og ånd, som påvirker hinanden.

Jeg er også en evig elev og forsker af livets skole og alle dets virkeligheder. En konstant lærer inden for
metafysik og nytids tænkning. Min læring stopper aldrig. Hvert øjeblik er en ny åbenbaring, en ny oplevelse, en ny virkelighed, som bringer mig tættere på mit sande og mest bevidste selv.

Mit mål i livet er, at være med til at gøre verden til et mere lyst sted. Med kærlighed og ansvarlighed – for mennesker og den jord vi lever på. Vi påvirkes hele tiden gennem vores handlinger samt at udfolde vores lyse potentialer. Jeg vil huskes som en, der er med til at kaste lys på verden og havde en positiv indvirkning på andres liv.

Jeg har gennemført mange motiverende seminarer, kurser og foredrag for organiserede grupper og virksomheder. Mange af de tiltag jeg laver har også direkte positiv virkning på vores fysik, og påvirker familier og venskaber positivt.

Profession:
Jeg elsker mit arbejde. Jeg er oprindelig uddannet Sygeplejerske og har en videreuddannelse med speciale i Uddannelse og Undervisning fra Århus Universitet. Har en fireårig psykoterapeutisk uddannelse, er Psykoterapeut MPF (Medlem Af Psykoterapeutisk Forening) i Danmark, som stiller store krav – fagligt, erfaringsmæssigt og etisk -se mit CV på www.inua.dk. Jeg har taget mange kurser af forskellig art og har arbejdet med mål – og personlighedsudvikling de seneste 25 år.

Har afholdt forskellige kurser i samtlige byer i Grønland og en del bygder. Både for private, kommuner og det offentlige system. I Danmark har jeg været i mange byer og enten holdt foredrag, kurser eller afholdt terapi.

Jeg har været selvstændig som Kursusholder/Psykoterapeut MPF i over 19 år. Jeg er født og opvokset i Grønland og taler grønlandsk og dansk.

Nogle af de behandlingsformer, jeg bruger er: Psykoterapi, positiv tænkning, kognitiv terapi, rådgivning, livscoaching, åndelig rådgivning, drømmetydning, yoga og meditation.

Tak fordi du tager dig tid til at læse om mig.